Loading

Facebook konkurrencer 2022 - sådan gør du

Når man vil i kontakt med sine fans og følgere på Facebook er konkurrencer ofte en god vej frem til at engagere sit publikum. I dette indlæg kigger vi lidt på hvordan du kan udforme din konkurrence for at skabe det nødvendige engagement. Har du allerede læst vores øvrige indlæg Afhold en konkurrence på virksomhedens Facebook side og Regler og retningslinjer for Facebook konkurrencer så er du måske klar til at til at gå i gang med din konkurrence.

Facebook konkurrencer 2022 - sådan gør du

Typer af Facebook konkurrencer

Når det kommer til konkurrencer på Facebook er de mest almindelige konkurrencer at få sit publikum til at kommentér for at vinde eller like for at vinde.

Kommentér for at vinde

Her beder du brugeren kommentere dit opslag – rigtig godt hvis du vil udbygge kendskab til dit produkt eller virksomhed. Det er i mine øjne den bedste type at konkurrence at afvikle, da det giver indlevelse og mere engagement.

Like for at vinde

Her vil du bede brugeren om at at like det pågældende opslag, mest anvendelig for at udbygge sine følger skare, men det ses ofte at der un-likes umiddelbart efter konkurrencens afvikling og derfor er det ikke lige så engageret, som ved ’Kommentér for at vinde’.

Konkurrencens indhold

Når du har besluttet dig for hvilken type af konkurrence du vil afvikle skal du bestemme hvordan den skal udføres – dvs. hvilke virkemidler/blikfang skal du bruge for at fange dit publikums opmærksomhed.

Din konkurrence kan være drevet af et overordnet tema, en særlig anledning eller en specifik kamapgne. Vigtig er det, at du finder årsagen til at tale med – hvad jeg ville kalde en ’Permission to speak’. Det kan være alt fra mærkedage som; bagerens fødselsdag (Singles day i udlandet); de fire søndage i advent; halloween; valentines day; særlig salg/tilbud som Black Friday eller Cyber Monday eller lancering af nye produkter. Man kan også bruge en konkurrence til at spørge sit publikum om ’råd og vejledning’, hvor dine følgere skal vælge mellem A, B eller C – altså man beder sit publikum om at stemme på en af flere muligheder med en kommentar på det de bedst synes om.

Note omkring billeder og tekst

Billeder

Man kommer næste ikke uden om at bruge noget visuelt for at fange dine fans’ opmærksomhed og dine muligheder her begrænser sig til videoer/animationer eller ’stil-billeder’. Man kan være tilbøjelig til at inkludere for meget tekst i billeder, men Facebook anbefaler IKKE at have for meget tekst i billeder (det forlyder at denne type billeder nedprioriteres) så gem de skriftelige budskaber til opslagets tekst

Tekst

Din tekst skal være præcis, engagerende og ikke mindst indehold vilkår og kriterier for deltagelse i konkurrencen. Herunder er en simpel struktur der kan anvendes til at opbygge din konkurrence over.

{Formål/Årsag /Anledning}
Hvad er grunden til at du holder denne konkurrence

{Præmie}
Hvad kan man vinde?

{Sådan deltager man}
Hvad vil du gerne have dit publikum til at gøre for at de kan deltage i konkurrencen (læs Regler og retningslinier for Facebook konkurrencer)

{Udtrækning og offentliggørelse}
Hvor længe løber konkurrencen og hvordan annonceres vinderen?

{Vilkår og Betingelser}
Er der særlige vilkår - dette er din disclaimer

Eksempel på en konkurrence tekst:

Så er det den tid igen... Vi forkæler nemlig med en lækker konkurrence! 🏆

👉🏼 Gæt vores XXX og vind et gavekort til XXX på Kr. XXX. 🎁

✅ Du deltager i konkurrencen ved at skrive dit svar i kommentarfeltet til dette opslag. Det er naturligvis helt frivilligt om du vil være med.

🎊 Vinderen offentliggøres kl. XX:XX mandag den XXX i kommentarfeltet under dette opslag.

*Konkurrencen er hverken sponsoreret, støttet eller administreret af, eller associeret med Facebook. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.

Præmien

For hvad angår Facebook konkurrencens præmie så skal det altid give mening

  • For deltagerne
  • For virksomheden

Mulighederne er mange og kan være alt fra et Gavekort til din forretning/e-shop; x-måneders gratis forbrug af ’noget’ eller lign.

Vigtig for din præmie er at det skal være noget du selv kunne have glæde af, dine kunder, dine følgere eller nogen som dine følgere kunne have glæde af.

Jo mindre ’fedtet’ din præmie er jo mere egagement.

Udtræk vinderen af din Facebook konkurrence

Som regel er der kun en vinder at en konkurrence (med mindre det er OL, VM eller lign.) og denne skal udvælges tilfældigt for at holde troværdigheden af konkurrencen.

Man kan bruge online værktøjer som eks. Heldige Kartoffel  og lade den udvælge en tilfældig kommentar eller man kan downloade alle kommentarer til det pågældende opslag og via Excel eller lign vælge en tilfældige række i arket af downloadede kommentarer.

Besked til vinderen/deltagerne

Når nu konkurrencen er ovre og vinderen er fundet skal både vinderen og de øvrige deltagere have besked. En typisk måde at gøde det på er både at meddele vinderen som en kommentar på vinderens kommentar OG alle deltagere ved at kommentere på opslaget.

Besked til vinderen

  • Stort tillykke til dig XXX! Du er den heldige vinder i vores XXX konkurrence.
    For at du kan modtage din præmie, skal du sende en privat besked til os via Messenger, hvorefter du vil modtage XXX 🙂

    Med venlig hilsen
    XXX.XX 👍

Besked til deltagerne

Kære deltagere - så blev den heldige 🍀 vinder trukket af vores konkurrence 🥳.

I denne omgang er det XXX, der har XXX rigtigt. Det er der igen så mange andre, der også har gjort rigtigt - og bedre held næste gang 🍀.

Vi har været rigtig glade for alles deltagelse igennem konkurrencen og håber i er klar på mere i den kommende tid 🙂.

Vi ønsker jeg alle en rigtig god dag og pas godt på hinanden

Bedste hilsner
XXX ✌️

Om heldige kartoffel

'Heldige Kartoffel' er et gratis værktøj til hurtigt at vælge en vinder af en Facebook-konkurrence fra kommentarerne til dit opslag på din facebook side. Værktøjet kan bruges GRATIS uden begrænsninger.

Tak fordi du vælger at bruge den Heldige Kartoffel.

FAQ - Heldige kartoffel

Spørgsmål og svar om Heldige Kartoffel

Læs mere

Vælg en vinder af din konkurrence

Den nemmeste måde at udvælge en tilfældig vinder af en Facebook konkurrence.

Læs mere...

Regler og retningslinier for Facebook konkurrencer

At forstå, hvad der er tilladt på Facebook, er en vigtig del af beslutningen om, hvordan du skal køre din konkurrence.

Læs mere...